Klatkager

I disse risengrødstider er der al mulig grund til at koge alt for meget risengrød; så er der nemlig en god undskyldning for, at servere klatkager dagen efter:

  • ½ liter kold risengrød
  • 1 æg
  • 4 spsk. kartoffelmel
  • 2½ spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • smør til bagning
  • Tilbehør: fx brombærsyltetøj

Rør risengrøden sammen med de øvrige ingredienser. Lad smørret gyldne på panden og sæt risklatterne på med en spiseske. Risklatterne bages, til de er gyldne og sprøde på begge sider. Serveres fx med brombærsyltetøj.