Banankage

[Skræl en banan, men forveksl ikke denne opskrift med den vaskeægte bananroulade :o)]

3 æg
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
125 g mel
1 tsk. bagepulver
100 g margarine
1 banan

Som glasur:
200 g chokolade (fx Marabou smager fremragende – der findes flere smagsvarianter)

Æg, sukker og vaniljesukker piskes.
Mel og bagepulver blandes forsigtigt i æggesnapsen skiftevis med den smeltede margarine.
Bananen moses og blandes i.
Springform eller lignende.
175 gr. i 55 min.
Når kagen er bagt og stadig varm, “drysses” med den hakkede chokolade.

Sneglekage (smørkage)

Dej:
150 g margarine
2 dl mælk
75 g gær
½ tsk. salt
50 g sukker
2 æg
hvedemel

Margarinen smeltes. Heri lunes 2 dl mælk. Gæren opløses heri. Tilsæt salt, sukker og æg.
Alt æltes nu sammen med mel. Dejen stilles til hævning.

Remonce:
250 g margarine
250 g sukker
rigelig kanel

Ingredienserne røres sammen.

Creme:
1 æg
35 g sukker
2 ½ tsk. maizenamel
2 ½ dl liter mælk
lidt vanille

Ægget piskes godt med sukkeret. Pisk melet i, og herefter mælken. Bringes i kog under omrøring, og koges godt igennem. Tilsæt lidt vanille. Rør i cremen af og til, mens den køler af.

Så er alt bøvlet overstået, og nu er man klar til det sjove!

Den ene halvdel af dejen rulles ud, så den dækker bunden af en bradepande. Halvdelen af remoncen smøres over dejen. Cremen smøres over remoncen. (Evt. rosiner afhængig af smag og behag).
Den anden halvdel af dejen rulles nu ud til ca. samme størrelse (firkant), som den første. Den anden halvdel af remoncen smøres på. Rul nu dejen fra den brede side som til en roulade. Skæres ud til det ønskede antal snegle, fx. 20 stk., sneglene placeres i rækker i bradepanden, fx. 4 x 5 rækker.
Efterhæver mens ovnen bliver varm.
200 gr. i 20 minutter.
Pyntes med glasur.
Sneglekagen kan serveres lun eller kold.

God fornøjelse!