Kagemand vandbakkelsesdej

4 dl vand koges i en gryde med 200 g margarine. 200 g mel tilsættes og der røres / piskes kraftigt til dejen slipper gryden. Dejen afkøles før æggene (5 – 6 i alt) tilsættes et ad gangen. (Pisk hver gang et æg tilsættes). Dejen skal røres godt og den må ikke være for tynd/lind. Bagetid 30 min. Ved 190 gr. Ovndøren må ikke åbnes de første 25 min så falder kagen sammen.
Portionen er til en stor Kagemand. Evt 2 plader. Så portionen kan sagtens deles til mere “normal” størrelse.

Rødbeder

Rødbeder skal laves selv, her følger en god opskrift.

  • 3 kg rødbeder
  • 7 dl eddike
  • 7 dl vand
  • salt
  • En håndfuld nelliker efter behag
  • ½ kg sukker
  • 3 tsk. atamon

De vaskede rødbeder koges i letsaltet vand i ca. 35 min. (1 spsk. salt pr. liter vand). Det kogende vand hældes fra. Gryden stilles straks under rindende koldt vand. Ved denne bratte temperaturforandring får rødbederne et chok, herved spærnges cellerne, og rødbederne bliver møre. De flås og skæres i skiver. Eddike/vand, sukker og nelliker gives et opkog. Rødbedeskiverne lægges i. Lagen bringes igen i kog, tilsættes Atamon, fyldes herefter i rene glas, der lukkes tæt med det samme.