Usyrede brød

Påskehøjtiden 2008 er forbi, men for at have opskriften til næste års påskemåltid skærtorsdag aften, kommer her opskrift på usyrede brød, matzot:

4,5 dl vand
9 spsk. olivenolie
1½ tsk. salt
900 g hvedemel

Vand, olie og salt blandes. Tilsæt halvdelen af melet og rør det godt med væsken. Resten af melet tilsættes lidt efter lidt, indtil dejen har en passende konsistens.
Del dejen i 3 dele, som hver deles i 8-9 stykker.
Hvert stykke rulles tyndt ud, der ridses et X i hver, og prikkes med en gaffel.
Bag brødene ved 225 gr. i 8-9 minutter – til de bobler op og bliver en smule brune.

Portionen passer til ca. 35-40 personer som ekstra tilbehør til påskelam, flere slags salater og flødekartofler.